Den 20/4 2023
Tid: 19.00 til 20.00
Sted: Auditorium G206-142, indgang G, G206 (Gamle aud. B), Aarhus Universitetshospital, Palle Juul Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Dagsorden
- Valg af dirigent – bestyrelsen foreslår Peter Vestergaard
Dette tiltrådtes og dirigenten konstaterede at mødet var indkaldt iht. Selskabets love.
- Godkendelse af referat af forrige generalforsamling (Jakob Kau Starup Linde)
Jakob var forhindret, så Peter Vestergaard fremlagde referat, der godkendtes uden bemærkninger
- Formandens beretning – se vedlagte
Denne blev godkendt uden bemærkninger
- Aflæggelse af revideret regnskab – Jens F Dahlerup
Selskabets økonomi er sund og regnskabet var godkendt af Selskabets revisor og blev godkendt uden bemærkninger
- Fremlæggelse af budgetforslag – Jens F Dahlerup
Pga. ændringer i Selskabets love (se nedenfor) kan der ikke fastlægges budget for næste år. Bestyrelsen fik mandat til at fastlægge dette.
- Fastsættelse af kontingent – bestyrelsen foreslår ændring til kr. 100 per år
Dette kunne ikke tiltrædes og der blev vedtaget uændret kontingent på kr. 175 og at kontingentfritagelsen for pensionister og medlemmer over 70 bortfalder, så disse også skal betale kr. 175 per år.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen – Signe Engkjær Christensen, Katrine Hygum er på valg i 2023. Katrine Hygum modtager ikke nyvalg og bestyrelsen takker for god indsats. Bestyrelsen foreslår nyvalg af Johan Røikjer og Christian Rosendal
Katrine Hygum udtræder, Signe Engkjær Christensen modtog genvalg og Johan Røikjer og Christian Rosendal valgtes som nye medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen konstituerer sig ved næste møde den 15/6 (se nedenfor). Bestyrelsen ser frem til samarbejdet.
- Valg af revisor – bestyrelsen foreslår samme revisor som hidtil
Dette blev tiltrådt.
- Behandling af indkomne forslag: Revision af selskabets love til nye vedtægter (se vedlagte)
De nye vedtægter blev diskuteret og tiltrådt, men da der ikke var mødt det tilstrækkelige antal stemmeberettigede op, skal de nye vedtægter behandles på en ekstraordinær generalforsamling, der blev fastlagt til 15/6 kl. 17, mødested fastlægges og udsendes til medlemmerne sammen med de nye vedtægter.
- Eventuelt
Intet var indkommet til dette punkt. Dirigenten afsluttede herfter mødet og takkede for god ro og orden.
Peter Vestergaard
Formand